Har du spørgsmål?

Google Ads: 3 kolonner som kan forbedre dine annoncer

Dette er et gæsteblogindlæg af Kasper Gregersen

Hvis du som virksomhed har arbejdet med online markedsføring, har du næsten uden tvivl også arbejdet med Google Ads. Du kan i Google Ads få det store overblik med grafer og tabeller over en længere tidsperiode eller du kan gå ned i detaljen og se omkostningerne og omsætningen på ét specifikt søgeord. 

Inden jeg fortæller dig om, hvilke kolonner du skal kigge på for at få en bedre forståelse af, hvor effektive din annoncer er, vil jeg kort komme ind på baggrunden for dette blogindlæg. 

Gennemsnitspositionen bliver afviklet

Hvis du allerede har arbejdet med Google Ads kender du måske allerede godt til metrikken Gennemsnitsposition. Hvis ikke du har, vil jeg hurtigt beskrive hvorfor, at denne kolonne var en af de mest brugte i Google Ads. 

Den var for mange meget konkret, brugbar og nem at forstå. Denne metrik fortalte dig, hvilken position din annonce havde i søgeresultaterne. Hvis tallet her var mellem 1-4, betød det at din annonce gennemsnitlig lå øverst på side 1. Hvis tallet var højere, lå annonce under de organiske søgeresultater. 

Desværre udfasede Google Gennemsnitsposition 29. september 2019, og erstattede den med to nye metrikker Eksponering (Øverst) i % og Eksponering (Allerøverst) i %.

Dette er baggrunden for dette indlæg; det var nærliggende at kigge på andre metrikker, som du også kan finde i Google Ads, som vil hjælpe dig i dit daglige arbejde. 

Hvis du arbejder med et specialiseret Google Ads Bureau, kan de også hjælpe dig med at finjusterer dine kolonner.

Hvordan finder jeg nye kolonner i Google Ads?

Google Ads er en stor platform, og standardkolonnerne er i mange tilfælde meget brugbare. Du kan dog selv bestemme, hvilke statistikker du vil se på din konto. Mulighederne varierer dog alt efter, hvilken tabel du kigger i: Kampagnerne, annoncegrupper eller søgeord. Udover at tilføje og fjerne kolonner, kan også omarrangere og gemme dine foretrukne kolonner i den rækkefølge, som fungerer bedst for dig. 

Du kan finde nye kolonner under hver tabel ved at klikke på ‘kolonner’ og derefter ‘redigerer kolonner’. Se billedet herunder. 

Herefter kommer du ind på administrationspanelet, hvor du kan tilføje de kolonner du har brug for.

Du vil hurtigt se, at der er rigtigt meget vælge imellem. Herunder har jeg beskrebet 3 metrikker, som altid aktiverer, når jeg opsætter nye Google Ads-konto. De tre er: Kvalitetsresultat for søgeord, Eksponering (øverst) i % og estimeret bud for øverst på siden. 

Kvalitetsresultat for søgeord

Kvalitetsresultatet er en anden brugbart og konkret skala fra 1-10, hvor 1 er dårligst og 10 er bedst, der bedømmer kvaliteten af din annoncer. Kvalitetsresultatet kombinerer estimatet af kvaliteten af dine annoncer, søgeord og landingssider på én og samme gang. Du kan finde denne metrik under tabellen for søgeord. 

Hvis du har en høj kvalitetsscore betyder det at du har annoncer af høj kvalitet. Dette kan føre til lavere priser og bedre annoncepositioner. Denne er metrik er brugbar, fordi den giver dig nogle konkrete indikationer af, hvor gode Google vurderer dine annoncer til at være.

Eksponering (Øverst) i %

Under Kampagner og Annoncegrupper er det muligt at tilvælge kolonnen Eksponering (øverst) i %. Denne metrik er et regnestykke af, hvor stor en procentdel af eksponeringer du har modtaget, divideret med det samlede antal eksponeringer, som du var kvalificeret til at modtage. Altså; du kan se hvor ofte dine annoncer er blevet vist der, hvor du gerne vil have den vist – øverst i søgeresultaterne.

Dette er også den ene af de metrikker, som Google selv anbefaler at bruge i stedet for den gamle metrik Gennemsnitsposition, da den giver dig et bedre billede af dine annoncers konkurrencesituation.

Estimeret bud for øverst på siden

Hvis du har afsat et budget til Google Ads uden præcist at vide, hvor meget du skal bruge på et søgeord, er dette en god indikator.

Denne kolonne fortæller dig, hvor meget du skal betale for at nå en position øverst på siden på et eksakt match af dit søgeord. 

Hvis du oplever at dine annoncer ikke får eksponeringer på dine valgte søgeord, kan det måske betyde at du ikke har budgetteret med nok til et klik på søgeordet.

Konklusion

Google Ads er en annonceplatform, der er svær at komme udenom når du arbejder med online markedsføring. Som standard er det faktisk meget brugbart, men hvis du dykker dybere ned i platformen, vil du opdage meget mere brugbar og værdifuld data, som du kan bruge i dit daglige arbejde.